Julen er en traditionsrig tid, især når det gælder udsmykning.
Blandt de ting, man skal have på denne tid af året, er
kristtorn
og
mistelten,
to planter med stærke symbolske dyder
.
Dyk ned i
historien
og
opdag
oprindelsen
til
disse traditioner, som stadig lever i dag.
Indhold
-
Stokrose: Et
symbol på beskyttelse og
udødelighed -
Mistelten: en
hellig plante med lykkebringende egenskaber
-
Kristtorn og mistelten i
julepynt
-
Kristtorn og
mistelten: Julesymboler gennemsyret af historie
Kristtorn: Et symbol på beskyttelse og udødelighed
Kristtorn
har med sine stikkende stedsegrønne blade og røde bær længe været forbundet med fejringen af vinterperioden. Dens oprindelse går tilbage til
den græske oldtid
hvor den blev brugt under festivaler dedikeret til Saturn, guden for landbrug og vejr.
En
dyrebar plante for druiderne
De
keltiske druider tillagde også kristtorn stor betydning. Ifølge dem besad denne plante
magiske
kræfter, der kunne
drive onde ånder væk. De mente også, at den kunne beskytte indbyggerne i de huse, hvor den blev plantet. Derfor finder man ofte kristtorn hængende fra døre eller på vægge i den kolde årstid.
Kristtorn i den
kristne tradition
Ud over den
hedenske tro har
kristtorn
også fundet sin plads i den
kristne tradition
. Den betragtes nemlig som et symbol på udødelighed på grund af sine stedsegrønne blade. De røde bær symboliserer Kristi blod. Så med tiden er kristtorn blevet en væsentlig del af
julepynten
.
LÆS OGSÅ: Ultimativ guide til at klæde sig godt på til jul
Mistelten: en
hellig plante med lykkebringende dyder
Mistelten er ligesom kristtorn en plante, der indtager en vigtig plads i juletraditionerne. Dens oprindelse går lige så langt tilbage som kristtornens, og den blev allerede betragtet som hellig af de gamle folk.
En
plante, der blev æret af
kelterne
De keltiske druider tilbad misteltenen. De mente, at denne plante, som voksede uden nogensinde at røre jorden, var en gave fra guderne. Den blev især høstet under en særlig ceremoni, der blev afholdt på månens sjette dag. Misteltenen blev derefter brugt til at udføre ritualer, der skulle fordrive onde ånder og fremme frugtbarhed og velstand.
Kys under misteltenen, en evig tradition
Skikken med at kysse under en mistelten i juletiden er en
tradition
der går helt tilbage til
romertiden. Det siges, at når romerne fejrede vintersolhverv, kyssede de under misteltenen som et tegn på fred og kærlighed. Denne tradition har holdt sig helt frem til i dag, og det er stadig almindeligt at hænge en misteltengren op i loftet eller ved hoveddøren for at opmuntre til at udtrykke kærlighed mellem dem, man holder af.
Kristtorn og mistelten i
julepynt
Selv i
dag fylder kristtorn og mistelten meget i
julepynten. De kan bruges på mange forskellige måder
:
-
Julekranse: Det er almindeligt at lave
julekranse
med grene af kristtorn og mistelten.
De hænges så på hoveddøren for at byde besøgende velkommen. -
Pynt på træet: Kristtorn og mistelten kan også bruges til at
pynte
juletræets grene. -
Bordmidter
:
Disse planter kan arrangeres på bordet omgivet af stearinlys for at skabe en varm atmosfære ved festlige måltider.
LÆS OGSÅ: Den fascinerende historie om sangen “Længe leve vinden” og “Jingle Bells”
Det er
vigtigt at bemærke, at kristtorn og mistelten skal håndteres med forsigtighed, da deres bær er
giftige
for
mennesker og dyr.
Kristtorn og mistelten:
Julesymboler gennemsyret af historie
Afslutningsvis er kristtorn og mistelten to planter, der har krydset tidsaldre og kulturer for at blive flagskibselementer i julefestlighederne selv i dag. Deres historie, der er rig på tro og traditioner, er et vidnesbyrd om skikkens betydning for den måde, vi fejrer denne helt særlige tid på året.
Lignende artikler:
De bedste destinationer til at holde jul med familien i solen uden at sprænge banken
Lande, hvor man ikke fejrer jul, og dem, der har forbudt det
Det
bedste tilbehør til julekalkun
Sådan ønsker du en glædelig jul med originalitet, humor og via sms